Barn med hat

Barnet Bør Være en Del af Beslutningsprocessen

Når vores børn engang bliver voksne, så skal de træffe rigtige mange beslutninger selv. Det bedste vi kan gøre som forældre er derfor, at hjælpe dem på vej mod at blive selvstændige individer, der kan stå på egne ben og vælge den rigtige retning.

Det kan dog være utroligt svært, fordi vi som forældre føler et enormt ansvar. Specielt i teenage alderen, når børnene begynder at ville bestemme ting selv, kigger vi forældre meget skeptisk på. De er ikke klar til at træffe alle beslutninger selv endnu, men de stritter imod alt hvad man fortæller dem.

Her er hemmeligheden, at man hurtigst muligt begynder at inddrage barnet i beslutningsprocesserne for dets eget liv. Hvis du kan starte på det, før barnet når den besværlige teenage alder, så kan du slippe for rigtigt meget drama. Der er ikke noget at gøre oprør imod, hvis de allerede kan se, at deres mening og input bliver taget seriøst. De er ikke nødt til at bryde hårdt fra forældrene, hvis forældrene allerede accepterer og behandler dem som ligeværdige i beslutningsprocessen.

Det er alt fra, hvad for noget mad de skal have med i madpakken, og til om de skal gå på efterskole i Vandel. Til at begynde med, bør beslutningsprocessen ikke nødvendigvis være helt lige: specielt hvis du begynder rigtigt tidligt. Men gør dem til en del af beslutningsprocessen: spørg dem hvad de synes, og lade dem argumentere for deres holdning. Hvis barnet for eksempel gerne vil have mælkesnitter og slik med i madpakken, så spørg ind til, om de virkeligt tror det er en god idé. Du kan her dele ud af den viden du har indsamlet igennem dit liv, og forklare dem hvorfor det ikke er en god beslutning. Det er stadig dig der bestemmer til syvende og sidst, men du viser barnet, at hvis det kan komme med gode argumenter, så er det med til at bestemme ting. Det er også en effektiv måde at give din viden videre til dit barn, og lære det gode beslutningsprocesser.

Du bygger dit barn op til, at være en ansvarlig voksen, der ikke behøver en masse hysteri for at gøre op med forældrenes bestemmende rolle. Jo ældre de bliver, jo mere de ved og jo flere beslutninger de har taget på baggrund af gode arguementer, jo mere får de lov til at bestemme selv. De opnår altså den frihed og individuelitet, som teenagere søger efter, på en naturlig og fornuftig måde. Der er ingen grund til skænderier eller himlende øjne: hele deres liv har haft den samme proces, og fordi de nu er blevet mere modne og har mere erfaringer, kan de bestemme mere. Det er den sundeste måde for børn at træde ind i de voknses rækker på, og det er også den nemmeste måde for forældrene at føle sig trygge i denne overgang.